Fugle / Parakiter

Parakiter

Nymfeparakiter
 
 
 
 
     Vores Nymfeparakiter er både i grå
     Perlemor og Lutino
 
 
 
 
 
 
 
 
Nymfekakadu eller mere kendt som Nymfeparakit (Nymphicus hollandicus) er en papegøjeart. Arten er det eneste medlem i slægten nymphicus og det eneste medlem i underfamilien nymphicanae. Nymfekakadu bliver 33 cm lang og vejer 80-100 g. Den lever af frugt, nødder, korn og blomster. Arten er endemisk til Australien, hvor den lever i de fleste biotoper men altid tæt ved vand. I begyndelsen af Sommeren begynder fuglene at yngle. Hunnen lægger 4-8 æg. Rugetiden er 21 dage. Nymfekakadu er den nemmeste papegøje man kan opdrætte og derfor er den meget eftersøgt af nybegyndende fugleopdrættere og fugleelskere. Den er ganske let at tæmme og træne, og kan lære at sige få ord og sætninger. Der findes tre forskellige Nymfekakadu farvearter; Normal (Grå), Lutino (Gul), Albino (Hvid), men der findes hundredvis af forskellige farvemutationer, heriblandt den perlede blanding, og blandingen mellem den grå og den hvide. Det er næsten uundgåeligt at finde lutinofjer på en grå Nymfekakadu da de to arter tit bliver blandet sammen.
 
 
 
Stanleyparakit      

Stanley parakitten Platycercus icterotis er efterhånden meget almindelig blandt danske fugleholdere. Den har et dejligt og meget karakteristisk fløjt. Er ikke slem til at skrappe eller larme.Kan holdes i udendørs voliere året rundt blot der er adgang til læskur. Den er ikke særlig velegnet som tamfugl, men kan dog sagtens lære at gå på hånden og spise af fingrene.

Levested: Udbredt i de dyrkede områder i sydvest Australien. Føde: Hirse, kanariefrø, hvede, hamp, lidt solsikke samt rigeligt med frugt og grønt.  Opdræt: Holdes bedst i 3 meter langt voliere. Nemme at holde og meget villige til at yngle.  Reden anlægges i udhulet træstamme eller i redekasser.  Der lægges typisk 4-6 hvide æg. Rugetiden varer ca. 3 uger. Derefter opholder ungerne sig i reden ca. 4-5 uger. 

Ynglende fugle bør have suppleret foderet med spiret frø, grønt, gulerødder og æbler.

 Sangparakit

Sangparakitten  er en populær, australsk parakit, der måler omkring 28 centimeter i længden. Hannen er let at genkende på sin klare, grønne farve; hunnen er mere grå og mangler den karakteristiske røde farve på ryggen. Sang parakitten optræder fordringsløs i fangenskab, og da det tillige er en smuk fugl med en melodiøs stemme kan den anbefales som en endog særdeles velegnet begynderfugl. Arten trives fint i mindre volierer på ca. 2 meters længde. Over for andre arter er den fredelig, men der kan opstå stridigheder over for artsfæller.

 

Kongeparakiten

Konge Parakitter lever fortrinsvis i regnskov, palmeskov, eukalyptus skov, lysninger, kystskov, landbrugsområder, parker og haver. Deres antal er gennem de seneste       år øget i bymæssige områder, der rummer mange træer. Formegentligt fordi store dele af deres naturlige leveområder er blevet omlagt til landbrugsjord og bymæssig beboelse. De holder til i forskellige områder afhængigt af årstiden, men er i det store hele fastboende. Australsk Konge parakit findes i højtliggende kystområder, op til        2000 m over havets overflade, langs Australiens østkyst. Hannen er den eneste Australske papegøje art, der har et helt rødt hoved. Hunnerne ligner hannen, bortset fra, at de har helt grønt hoved og bryst og som regel mangler den lyse stribe på vingerne. Skønt Konge Parakitter virker helt almindeligt røde og grønne, så lyser de lyse vingestriber på hannerne gulligt I ultraviolet lys. Dette lys er mange fugle i stand til at se bl.a. Konge Parakitter. De kan trække deres pupiller sammen, så deres orange øjne synes at lyne dramatisk. Ungfugle ligner hunnen, de har dog rødligt næb i stedet for gråsort. Unge hanner får ret hurtigt antydning af vingestribe og de er som    regel mere røde på bugen, ligesom overgumpen som regel er mere mørkeblå hos hanner. De første røde fjer i hoved begynder, at dukke frem når de er omkring 6 måneder gamle. De skifter fjerdragt meget langsomt og er først udfarvet i 2-2,5 års alderen. Hanner yngler først når de er 3 år gamle. Hunner sommetider som 1-2 årige.
Status I naturen: Står på Cites II, over truede dyrearter. 

Størrelse på voksne dyr m. hale: 42 cm Ring str.: 0,7 cm Voksen vægt: ca. 209-275 gram. Kønsmodne i 2 - 3 års alderen. Rugeperiode: 18-19 dage. Antal æg pr. kuld: 3-6. Tid i reden: 35 dage. Levetid: op til 25 år.   Naturlig føde: Søger primært føde i træer, hvor de æder frø, nødder, blomster, knopper, skud og frugt, men de går også på jorden for at drikke og æde græsfrø, insekter og larver. De fugle, der lever i skovområder æder mest eukalyptus frø og Acasiefrø i trætoppene, men flyver indimellem på jorden efter nedfalden frø og frugt. Fugle i landbrugsområder tager gerne frugt fra frugttræer og grønsager fra markerne (særligt majs). I byerne æder den ved foderbrætter og af frugttræer. Fodring i fangenskab: Parakit blanding med solsikke blandet med lidt papegøjeblanding, Spiret frø, friske urter, nødder, frugt         og grønt (gulerødder, majs, æbler, rønnebær osv.), disse parakitter kræver en hel del grønt i forhold til mange andre arter. Æder desuden Vitapol stænger til parakitter og papegøjer og behøver friske grene til at gnave i og sidde på, gerne med blomster, knopper, skud og blade, så de er beskæftiget. Kalksten må ikke mangle. En             saltsten er også en god ide. Husk frisk vand, hver dag og tilsæt             vitamin/mineral pulver til deres frø.

 spring parakit

Cyanoramphus auriceps Springparakiten høre hjemme på New Zealand og på nogle af de omkringliggende øer. I naturen menes der at være et sted mellem 10-20,000 kønsmodne fugle tilbage, antallet er dog lidt faldende. Grunden er som sædvanlig rydning af skove, samtidig med at Europæiske bosættelser, en gang i tidernes morgen, indførte rovdyr, især lækatte, katte og rotter, som jo giver store problemer rundt om i verden. Den lever hovedsagelig i skove, hvor den uden for yngletiden ses i små flokke. Den yngler fra oktober til december, kan dog yngle hele året. Den yngle i hule træstammer eller grene. Den lægger 5 til 8 æg, som der ruges på i ca. 19 dage. Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger. Den lever af frø, bær, blomster, rødder, og insekter hentet fra træer og på jorden hvor der ikke er rovdyr. Bevarelsesforanstaltninger: Nationalparker og øer hvor man prøver at udrydde indførte rovdyr.

Hvis man ønsker en fugl der er fuld af liv, nysgerrig og den kan blive ret så tam, kan man nok ikke vælge en bedre fugl end Springparakitten. Da den er meget aktiv, skal den have masser af plads, derfor skal der en voliere til, den skal mindst være mindst 1 m bred, helst ikke under 3 m. lang og 2 m. høj. Der må gerne være masser af grene og træstammer som den kan løbe på, da den elsker at lege.

Der skal være en god parakit bladning evt. blandt med en skovfugle bladning, der må godt være lidt solsikke i, da den er meget aktiv, så chancerne for at den bliver fed er ikke så stor, (hvis den ellers har plads til at røre sig). Man kan skiftes til at give, spiretfrø, frugter, bær, grønt og majskolber, så det ikke er det samme de får hver dag. Fodret ligger over hele volieren, da den sviner meget, den tager fodret med foden enten bliver den siddende eller flyver hen og sætter sig på en gren hvor den så spiser det den vil have og resten ryger på gulvet. Den elsker at bade så den skal have stor flad vandskål.  

 I fangenskab kan de yngle hele tiden og de kan være svære at stoppe, da de kan lægge sig på gulvet og ruge. Men de skal helst kun have to kuld om året, så får man de bedste unger. Ungerne vil gerne overnatte i redekassen, derfor skal der helst være flere kasser, så der er sovekasser og ynglekasser.

Springparakitter kan gå ude hele året, hvis de har et indendørs rum hvor de kan gå i læ når det blæser og regner for meget.

 

Vi har også en samling græsparakiter i forskellige farvemutationer, men fotografen ville ikke tage billeder endnu, så de kommer hurtigst muligt

Kaja & Per Petersen | Nordsjælland - Danmark | Tlf.: 49717113 | skille@mail.dk