Fugle / Undulater

Undulater

Undulater i naturen, et kort indblik, dog med engelsksproget forklaring
Undulater
 
  Vores Undulater er krydsninger imellem engelske og australske, de har en masse forskellige farvetegninger.
 
 

Undulaten (Melopsittacus undulatus) er en lille papegøje, der stammer fra Australien. Arten er den eneste i slægten melopsittacus. Den bliver 18 cm lang, har indtrukket næb og vejer 30-40 g. som unger og 40-50 g. som voksne

Undulaten yngler på alle tider af året, når betingelserne, rigelig regn, der fremmer fremvæksten af græs og andre frøplanter, der udgør deres føde, er til stede. Reden bygges i et hul i et træ. De 4-7 æg udruges på 18 dage. Når undulaten ikke yngler er den langt overvejende nomadisk.

Undulater kan som kæledyr fås i forskellige farver, og ofte ser man grønne, blå, gule og hvide. Det er imidlertid kun den grønne, der forekommer frit i naturen, da de andre farver er fremavlet til at være kæledyr. Som hovedregel kan man kende forskel på hanner og hunner ved at se på farven af vokshuden, som sidder lige over næbbet. Her vil hanner være blå, mens hunner er brune. Denne metode kan dog ikke bruges på unger.

Undulatens levetid er ca. 10-14 år.[

Træning af din Undulat:
 
– At lokke med foder.

Når fuglen virker rolig ved din tilstedeværelse, eventuelt sidder og blinker og
hviler på ét ben, er du klar til at forsigtig stikke hånden ind i buret. Til at starte
med kan det være en god idé bare at holde hånden rolig indenfor lågen, mens
man fortsat snakker roligt eller synger. Tricket er at få fuglen til at indse, at
hånden ikke er farlig, og at den roligt kan slappe af – gerne tilbage til den
førnævnte tilstand, hvor den hviler på ét ben. Så er du klar til at lokke med foder.
Klip et lille stykke hirsekolbe af og hold det forsigtigt mellem fingrene, mens du
roligt nærmer dig fuglen. Hvis fuglen bliver skræmt, er du gået for hurtig frem,
og du må lidt tilbage i processen. Hvis den bliver siddende, bliver du ved med at
holde hirsen foran den. Til at starte med vil den nok ignorere den, men hirse er
som slik, så på et tidspunkt vil den overgive sig, og begynde at spise. Det at spise
af hånden skal være en fuldstændig fastlagt rutine for fuglen, inden du går videre
til næste trin.

– At få fuglen til at gå på hånd

Hold det lille stykke hirsekolbe mellem tommel- og pegefinger. Imens fuglen
spiser af det, aer du forsigtigt dens fødder med pegefingeren. Hvis den fortsætter
med at spise, kan du nu ligeså stille skubbe fingeren videre ind under maven og
løfte forsigtigt op. Hvis ellers fuglen fortsat er optaget af at spise, vil den løfte
sine fødder, for at træde op på fingeren. Er du nået så langt, så stop. Lad fuglen
sidde på din finger og spise, men ligesom trin 2, skal dette trin sidde nagelfast
hos fuglen, inden du gå videre i processen.

– At tage fuglen ud af buret.

Imens fuglen sidder på fingeren og spiser, kan du nu forsigtig forsøge at liste den
ud af lågen. Det er slet ikke sikkert det lykkes i første forsøg. Faktisk er det meget
muligt at der skal en hel del forsøg til, men lad være med at presse fuglen. Hvis
du kan mærke – efter et par forsøg – at det vil den ikke, så stop. Sæt fuglen på
pinden, og lad den få ro. Så kan du altid komme tilbage efter en halv times tid og
prøve igen. Det skal nok lykkes. Vær forberedt på, at når fuglen følger med ud, så
vil den flyve, straks den mærker friheden. Lad den gøre det. Dette trin udføres
bedst på et værelse el lignende. En stor stue kan nemt virke skræmmende på
fuglen hvis man starter der, plus at det kan gøre tilbagesætningen i buret
besværligere.

– Tilbagesætning til buret.

Rigtig mange har deres fugle til at flyve frit – også I stuen. Og når først fuglen
har vænnet sig til det, er det helt fantastisk for den. Hos rigtig mange mennesker
står buret bare åbent det meste af dagen, og fuglen flyver ind og ud, som den vil.
Hvis man lader være med at fodre udenfor buret (med undtagelse af hirsen i
hånden) så vil den naturligt søge ind igen, når den bliver sulten. MEN –
naturligvis kan det være nødvendig at sætte fuglen ind, og det skal jo øves.
Fortsæt med den øvelse der gør at fuglen sidder på din hånd og spiser hirsekolbe.
Når den sidder på hånden går du forsigtigt mod buret. Det sker MEGET ofte, at
fuglen lugter lunten, og flyver ligeså snart i nærmer jer buret, men så er det at
tålmodigheden skal stå sin prøve. Jeg har engang været oppe på over 50 forsøg,
inden det lykkedes at få en fugl ind. Dog ikke i træk, for ind imellem forlod jeg
rummet og gav den ro, og så tilbage og prøve igen. Det er en kamp på
udholdenhed som mennesket ALTID vinder, hvis man ellers kan bevare roen. Om
ikke andet, så vil sulten og burets tryghed virke FOR tillokkende på et tidspunkt,
og den vil lade sig føre ind. Jeg har endnu aldrig været ude for en fugl jeg ikke fik
ind – på et tidspunkt.

Gode råd:

Det kan ikke siges for ofte, at det at tæmme en undulat kræver tålmodighed,
tålmodighed og atter tålmodighed. Intet kan forceres. Så indstil dig på at afsætte
god tid hver dag til din fugl.

Alle fugle er forskellige – og det må du give plads til. Det gælder om at holde fugl
på fuglens betingelser. Det er meget langt fra alle fugle som er nogle
nussehoveder, og man kan ikke forudse hvilke der bliver det – uanset hvor
håndterede de er fra baby af.
 
Der er rigtig mange måder at tæmme fugle på – dette er blot én af dem
som kan hjælpe dig der er helt uden erfaringer. Forhåbentlig har du fået en guide, der kan være til hjælp for dig og din fugl.

                                    HOLD VINDUER OG DØRE LUKKET.
 
  En undulat i den danske natur tiltrækker med sikkerhed en rovfugl eller kats opmærksomhed, så beskyt din fugl og hold alt lukket.

Husk - Vinduer kan være farlige for fugle. Træk gardinerne for, når du træner,
eller put post-its på vinduet, så den kan se det. Med tiden kan du så fjerne dem igen
 
udarbejdet af Lone Lanng, Foreningen Fuglelivet
Kaja & Per Petersen | Nordsjælland - Danmark | Tlf.: 49717113 | skille@mail.dk