Voliére & Sygdomme / Den kedelige side / - Fugle Sygdomme

Fugle Sygdomme

Aspergillosis

Aspergillosis opstår, når fuglen bliver inficeret med en skimmelsvamp, som hedder aspergillus.  Årsagen til, at denne infektion opstår, kan være en mangel på vitamin-A. Andre årsager kan være, at der er for tørt indeklima, hvorved fuglens slimhinder tørrer ud og hermed svækkes fuglens naturlige forsvar. Det mest almindelige er, at fuglen får tilstoppede næsebor, og man ser det "bobler" fra næseborerne. Fuglen virker nedstemt, sover mere end den plejer og er oppustet. Hvis fuglen har været aktiv, f.eks fløjet omkring, er det ikke ualmindeligt at vejtrækningen synes mere anstrengt, ligesom det tager længere tid inden vejtrækningsfrekvensen er normal igen. Undertiden kan man høre fuglen trække vejret med en hvæsende lyd. Nogle fugle er tilbøjelig til at sidde og "vippe med halen". Aspergillosis kan udløse krampe, fordi skimmelsvampen under uheldige omstændigheder kan udvikle giftstoffer , som bevirker at fuglen får krampe.

HVAD KAN JEG GØRE? Man skal iagttage fuglen. Lytte og observere vejtrækningen. Se efter om det bobler fra næseborerne og om fuglen har "halevippen". Man bør søge dyrlæge for at få den rigtige diagnose samt den rigtige behandling. Det kan være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse for at konstatere, hvor omfattende lidelsen er. Har man fået konstateret aspergillosis, skal man isolere fuglen fra de øvrige.

Udsigten til komplet helbredelse er ikke særlig gode; men fuglen kan godt leve i mange år - uden problemer - med en kronisk aspergillus infektion.

 

Coccidier                                                                                                                     

Coccidier er parasitter som lever i tarmvæg og lever. Sygdommen optræder som regel i voliére, fordi andre fugle (fremmede fugle) kommer og besøger voliéren og kan derved inficere fuglene. Hvis man er uheldig at få fuglene inficeret med coccidier, vil man se en kraftig diarré, og der kan opstå tarmbetændelse. Undertiden kan man se gødning med rødlige eller orangefarvede striber.

Hvad kan jeg gøre? Optræder der pludselig diarré, må man straks isolere fuglen og tage kontakt med dyrlæge for at få den rigtige diagnose. Hvis man har fået påvist coccidier, vil det være nødvendigt at foretage en grundig desinfiktion, og er det en udvendig voliere med et underlag af jord, må man også huske at få udskriftet jordlaget, enten ved en dybgravning eller ved at udskifte det øverste jordlag i voliéren/hønsegården.

Samtidig med dette vil det være nødvendigt at behandle fuglene med medicin, hvorfor konsultation med dyrlægen vil være nødvendig.

 

Diarré                                                                                                                        

Ved diarré forstår man, at fuglen har hyppig gennemløbende, tynd afføring. Når fuglen har diarré, kan der ske en farveændring af afføringen. Diarré kan opstå i forbindelse med et foderskift og kan også skyldes infektion med bakterier.

Hvad kan jeg gøre? Opstår der diarré hos fugle, må man straks foretage sig noget. Det vil være naturligt at iværksætte en grundig rengøring og her anvende forskellige desinfiktionsmidler. Det kan anbefales at anvende VirKon S, hvor man bruger en 1%-opløsning, det vil sige, man tager 100 gram VirKon S og opløser det i 10 liter vand. VirKon S kan købes hos dyrlægen. Efter den grundige rengøring kan fuglen sættes på diæt. Frøædende fugle kan som supplement gives valmuefrø, som har en stoppende virkning. Endvidere kan man forsøge at give fugle med diarré kogte ris. Det er dog en betingelse, at risene er godt udvandede og gennemkogte. Insektædende fugle er ofte vanskelige at sætte på diæt. Til syge insektædende fugle er et ekstra tilskud af levende insekter af stor betydning. Anvender man melorme, må man så vidt muligt finde de lyse, der lige har skiftet hud, da den hårde kitinskal ikke er godt for fugle med diarré. Frugt og nektarædende fugle er endnu vanskeligere at behandle mod diarré, fordi de er meget ømfindtlige for ændringer i kosten. For disse fugle må man være forsigtig med at tildele dem frugter, og man må være forsigtig med sammensætningen. Fugle med diarré skal have rent, kogt drikkevand, som ikke må være for koldt. Man kan i nogle situationer forsøge at udskifte det kogte drikkevand med tempereret the (ikke kamille-the). Hvis diarrén fortsætter, selv om man har prøvet en diæt, kan det være nødvendigt at supplere med medicin, hvorfor det vil være nødvendigt at konsultere dyrlæge.

 

Fjerpilning                                                                                                                         

Fjerpilning kan sammen med neglebidning og afbidning af en eller flere tæer være et problem hos fugle. Fuglen foretager selv beskadigelsen. I nogle tilfælde mister fuglen appetitten, og som følge deraf kan der forekomme et betydeligt vægttab. Der kan være flere årsager til problemet. Nogen eksakt forklaring findes ikke. Man har erfaret, at nervøsitet, som følge af stress, har kunnet udløse den ændrede adfærd. Dette kan ses i forbindelse med dominans, hvor en fugl, vil dominere. Ligeledes vil pladsmangel i bur eller voliére kunne bidrage til at fjerpilning begynder.  Foder af dårlig kvalitet, hormonforstyrrelse kan også være årsag til problemet. Bakterier og svampe i huden vil også være en mulighed for at fjerpilning begynder. Ofte oplyser ejeren, at der er fundet parasitter i fjerene. Denne iagttagelse er sjældent årsag til problemet.

HVAD KAN JEG GØRE? Man kan prøve at give en lille skærm omkring halsen. Skærmen vendes omvendt, så fuglen ikke har mulighed for at beskadige sig selv. Det kan være nødvendigt at indlægge fuglen på et dyrehospital, fordi mange ejere ikke finder krave løsningen, som værende den rigtige løsning, og derfor fjerner skærmen. Mange fugle kan i begyndelsen ikke lide skærmen, men efter nogle døgn, har de i reglen vænnet sig til den. Man skal naturligvis være sikker på, at fuglen kan indtage foder og vand.Man lader skærmen være på fuglen indtil nye fjer er vokset frem. Det tager ca. to måneder før fjerdragten er normal igen. Herudover må man sikre sig, at foderet indeholder den rigtige mængde af protein, calcium og energi. Underholdning i form af samtale og anden form for opmærksomhed kan også bidrage til, at fjerpilningen hører op. Hvis fuglen er tam, kan flyvning uden for buret anbefales.Flytning til et andet bur, måske med et større areal, bør overvejes. Tildækning af buret, når skumringen begynder - samt afdækning af buret ved solopgang, kan også hjælpe på problemet. Det er ikke sikkert disse tiltag hjælper; men det bør forsøges før en egentlig medicinsk behandling påbegyndes.

 

Fjersækmiden                                                                                                     

Fjersækmiden er en mindre mide, som lever i fjersækkene hos papegøjer og spurvefugle. Lidelsen kan ses duer, men forekommer sjældent.Den har en størrelse på 0,4 mm, har en gullig farve og kan ses med det blotte øje.Miderne danner ved deres tilstedeværelse ært til bønnestore knuder i fjersækkene. Hudforandringer ses for det meste på brystet. Hvis man prikker hul på knuderne, kommer der et gullighvidt, tørt indhold, hvor man kan finde miderne. Smitte foregår mellem smittede fugle, men inficerede fjer, menes også at kunne udgøre en smitterisiko.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man opdager knuder på brystet af fuglen, skal man snarest finde ud af, hvad årsagen er til problemet. Mange venter med at søge dyrlæge, fordi man tror, årsagen er fjerpilning.Opdager man knuder, så kontakt dyrlægen, som kan undersøge indholdet i knuden under mikroskop. Herved får man en sikker diagnose og dermed også den rigtige behandling mod snylteren.Hvis lidelsen ikke behandles, vil fjersækmiden brede sig ud på kroppen af fuglen. Hvis angrebet bliver voldsomt kan fuglen gå til grunde.

 

Fuglemiden                                                                                                     

Fuglemiden kaldes også for den røde hønsemide.Den optræder hos høns, duer, fasaner,kalkuner, kanariefugle og mange andre fuglearter.I dagtimerne har snylteren et gråligt udseende. Den opholder sig i fuglenes omgivelser, hvor den sidder i revner, sprækker og på fuglenes siddepinde.Om natten sætter miderne sig på fuglene og suger blod, hvorved de får en dybrød farve. Heraf har de i daglig tale fået navnet, den røde hønsemide.Snylteren er fuldt udviklet 0,6-1,0mm lang og 0,4mm bred. Den kan altså ses med det blotte øje.Miderne kan i et større antal forvolde en ikke uvæsentlig skade på fuglene, dels fordi fuglene bliver urolige, dels fordi de suger blod. Herved påfører de dyrene et blodtab, som svækker og nedsætter dyrenes modstandskraft. Derfor er det ikke ualmindeligt, at der pludselig optræder spredte dødsfald hos unge dyr i en voliére/hønsegård. Miderne er også i stand til at svække voksne høns så meget, at de kan dø.Det er ikke almindeligt, at snylteren optræder hos enkelt siddende fugle, hvor imod den er almindelig, hvor der fugle i flokke.

HVAD KAN JEG GØRE? Optræder der spredte dødsfald hos unge dyr og man konstaterer mere uro blandt fuglene om natten end man plejer, kan det være et tegn på fuglemider. For at finde ud af, om der er mider i omgivelserne, kan man lægge et hvidt klæde i bunden og evt. omkring buret. Hvis man næste morgen ser røde bevægelige pletter på klædet, er det et sikkert tegn på fuglemider.For at bekæmpe miderne må man rense og desinficere omgivelserne. Hvis det er mindre bure, kan man bruge kogende vand til at overbruse buret med. Det er en effektiv måde at bekæmpe miderne på.For så vidt angår dyrene kan man bruge et utøjsmiddel, som man kan få anvist af dyrlægen. Hyppig rengøring kan medvirke til at nedbringe risikoen for at få fuglemider, ligesom det må tilrådes at undgå kontakt med fugle fra den vilde fauna.

 

Gabesyge                                                                                                        

Gabesyge skyldes en parasit, som man kalder luftrørsormen. Det er en rundorm, som snylter i luftrøret hos fugle (kalkuner, høns og forskellige vildtlevende fugle, herunder fasaner).Ormene er rødfarvede. Hunnen måler 1-2cm, mens hannen har en størrelse på 1/4-1/2cm. Hannerne sidder fasthæftet til hunnernes kønsåbning, så de tilsammen danner et Y. Det betyder, man kan se ormene, når de sidder fast i fuglens luftrørsslimhinde og suger blod. Ormene udvikles på den måde, at kønsmodne orm lægger æg, som via m undhule og tarmkanal kommer ud i det fri med gødningen. Her vil æggene under gunstige forhold klækkes i løbet af en til to uger. Herefter bliver æggene optaget i regnorme og nogle sneglearter, som fungerer som mellemværter. Når fuglene optager fritlevende larver, vil disse i løbet af en uges tid igen findes som kønsmodne orm i de øvre luftveje.Udviklingen af larverne foregår først i lungerne og senere i luftrøret.Det mest almindelige er, at fugle i to til fem ugers alderen bliver inficeret med luftrørsorm. Det er sjældent luftrørsorm generer ældre fugle.Angrebne fugle viser tegn på en luftvejslidelse, idet de ofte "kaster" hovedet opad og bagover, for at fjerne hindringen i luftrøret. Luftrøret kan blive så tilstoppet af orm, at fuglene dør under kvælning.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man ser fugle med denne karakteristiske bevægelse med hovedet, så kan det være et tegn på gabesyge. Man kan åbne næbet, og hvis man umiddelbart kan se røde orm, så ved man, hvad fuglen fejler. Hvis man finder døde fugle, så kan man klippe luftrøret op for at se om der skulle være  orm i den nederste del af luftrøret.Luftrørsorm kan behandles med receptpligtige ormemidler, hvorfor det vil være nødvendigt at konsultere dyrlæge. 

 

Gul Knop                                                                                                                    

Gul knop skyldes en éncellet parasit, som hedder trichomonas og som tilhører flagellaterne.Sygdommen kan forekomme hos alle levende organismer, men når den optræder hos duer, kaldes sygdommen gul knop.Sygdommen er også almindelig hos undulater, kanariefugle og finker.Gul knop smitter gennem munden. Når infektionen opstår, kommer der hvidlige belægninger i mundhule og svælg. Hos duer ser man gule knopper i svælg og spiserør. Der kan også observeres grønlig diarré, vægttab og det er karakteristisk, at fuglene sidder og strækker hals. Endvidere kan man hos nogle fugle se et vandigt tåreflåd, som senere bliver mere gulligt, når sygdommen er mere fremskreden.Hvis forældrene er inficeret, kan man undertiden se stor dødelighed blandt ungerne, fordi forældrene overfører sygdommen under fodringen. Papegøjeunger synes at være særlig følsomme for sygdommen. Sygdommen optræder for det meste i større fuglehold. Enlige fugle i bur får sandsynligvis ikke sygdommen, fordi de ikke kan få overført smitten.Der synes at være nogen beskyttelse mod gul knop, når fuglene har overlevet sygdommen.

HVAD KAN JEG GØRE? Hvis man ser en fugl, som sidder og strækker hals, må man undersøge fuglens mundhule. Finder man hvidlige eller gullige belægninger, kan det være et tegn på, at fuglen har gul knop. Det er derfor nødvendigt at konsultere dyrlæge, dels for at få den rigtige diagnose og dels for at få det rigtige lægemiddel. For at påvise sygdommen kan man udtage en prøve fra mund/svælg og under mikroskop påvise parasitten.Det er vigtigt, at alle fugle i voliéren behandles, fordi der er stor sandsynlighed for, der findes sunde smittebærere blandt fuglene.Hvis medicinsk behandling iværksættes straks, er der gode muligheder for overlevelse.

 

Kalkben                                                                                                               

Kalkben kaldes også for fodskab og optræder på hønsenes ben.Årsagen er mider, som lever under skællene på benene, hvor de dannner en sprød masse, som får skællenes rande til at hæve. Efterhånden løfter skællene sig så meget, at det ser ud som om, benene er belagt med en mørtelagtig masse, - derfor betegnelsen kalkben.Miderne udløser kløe på dyrene og æglægningen bliver mindre.Kalkben ses i reglen ikke før dyrene er to år eller ældre.

HVAD KAN JEG GØRE? Er man sikker på, at hønsene har mider, kan man i mindre hønsehold  og hvor dyrene er angrebet i mild grad, indgnide en blød sæbe på benene, som sidder i et døgn. Skorperne kan herefter fjernes med varmt vand ved hjælp af en stiv børste. Dernæst behandler man benene med et anvist lægemiddel af dyrlægen.Konstaterer man kalkben i svær grad, kan behandling i nogle tilfælde være uden effekt, hvorfor dyrene bør aflives. 

 

Kroforstoppelse                                                                                        

Kroforstoppelse opstår som regel på grund af, at fuglen får tildelt et uegnet foder. Kroforstoppelse kan også opstå hos nye fugle, der ikke har fået kalk et stykke tid og pludselig får ubegrænset adgang hertil. Hvis fuglen sidder mat og ingen ædelyst har eller forsøger at kaste op med en vridende hovedbevægelse, kan det være et tegn på, at kroen er forstoppet.

Hvad kan jeg gøre? Man kan evt. forsøge at indgive nogle dråber paraffinolieemulsion og umiddelbart bagefter førsøge at massere kroen. Denne behandling kan gentages flere gange, og hvis det lykkes at få forstoppelsen ophævet, bør man fordre med rigeligt grønt og revet gulerod.Hvis det ikke lykkes at få kroforstoppelsen ophævet, kan kroen udtømmes ved en operation, hvorfor det vil være nødvendigt at konsultere dyrlæge.Sandsynligheden for overlevelse er gode, hvis behandlingen starter i tide. 

 

Ledbetændelse                                                                                        

Ledbetændelse optræder i benenes og vingernes led. Leddene bliver hævede, ømme, og man ser fuglen hænge med den ene vinge, eller fuglen undlader at bruge det ene ben.Årsagen til ledbetændelse kan være bakterier, eller fuglen har været uheldig at pådrage sig en læsion.

Hvad kan jeg gøre? Man bør konsultere dyrlæge for at få at vide, hvad fuglen fejler og for at få den rigtige behandling. Endvidere bør man indrette buret på en måde, således at fuglen har lettere ved at sidde på pind. Dette kan gøres ved evt. at betrække pinden med et blødt stof eller en gummislange.Hvis fuglen er angrebet af en mere ondartet bakteriel infektion, er udsigterne for helbredelse dårlige, hvorfor fuglen bør aflives. 

 

 

Luftrørsorm                                                                                                   

Luftrørsorm kan findes hos flere forskellige fuglearter. Fugle som angribes af denne snylter vil nyse, snøfte og foretage vridende bevægelser med halsen.

Hvad kan jeg gøre? Har man mistanke om, at fuglen har pådraget sig luftrørsorm, vil det være nødvendigt at opsøge dyrlæge for at få en præcis diagnose. Man kan undertiden finde parasitten ved at undersøge slim fra halsen på fuglen. Undertiden er der også mulighed for at påvise luftrørsormenes æg i afføringen. Man kan forsøge at behandle med et ormemiddel og samtidig foretage desinfektion af bur/voliere.

 

 

Lungebetændelse                                                                                                   

Hvis fuglen har pådraget sig en lungebetændelse, er almenbefindendet meget forstyrret. Åndedrættet vil være stødende og mere hyppigt end normalt. Ofte kan man høre en pibende eller rallende lyd, hvilket betyder, at fuglen er meget syg.

Hvad kan jeg gøre? Man bør straks fjerne fuglen fra de øvrige fugle og sørge for god varme. Herefter konsulteres dyrlæge for at få bekræftet, at fuglen har lungebetændelse. Sygdommen kan behandles med lægemidler, og fuglen kan helbredes, hvis behandlingen starter i tide. Hvis fuglen skal overleve, må man sørge for at konsultere dyrlæge, inden det er for sent.

 

Læggenød                                                                                                         

Årsagen til læggenød er ukendt, men man mener vitaminmangel og almindelig svækkelse af fuglen, kan være medvirkende til, at lidelsen opstår. Sygdommen optræder hyppigst, når fuglen skal lægge sit første æg.Fuglen bliver i reglen pludselig syg, sidder på bunden af buret, oppustet med halvlukkede øjne, og man kan tydeligt se, at fuglen er "tyk bagi".

Hvad kan jeg gøre? Man kan forsøge at indgive 2 - 3 dråber levertran i næbbet, men det vigtigste er at tilføre fuglen varme. Man skal huske at lægge et blødt underlag i buret, fordi ægget i reglen vil komme ret hurtigt. Hvis ægget ikke er kommet i løbet af en times tid, bør man konsultere dyrlæge.Man kan selv forsigtigt massere ægget ud med fingrerne uden på bugvæggen. Kan dette ikke lade sig gøre, hvis ægget sidder fast, kan det blive nødvendigt at fjerne ægget med en pincet eller tang indført gennem kloakken. Det kan være nødvendigt at ødelægge ægget, men i reglen betyder det ikke noget for fuglen, blot man sørger for, at alle skaldele og hinder fjernes.Som komplikation efter læggenød kan man se et fremfald af kloakken. Dette vil ses som en blodig knude i kloakåbningen.Hvis dette skulle ske, må man skubbe det fremfaldne parti på plads igen med en pincet eller vatpind.Hvis behandlingen foretages i tide, er udsigterne til helbredelse gode. Hvis man venter for længe med at gribe ind, når fuglen har læggenød, kan der opstå bughindebetændelse, som vil medføre fuglens død.Hvis fuglen har haft læggenød, må man ikke avle med den et stykke tid. Den bør fodres godt og have et tilskud af vitaminer.

 

Newcastle Disease                                                                                                 

Denne sygdom kan optræde hos fjerkræ og betegnes også som fjerkræpest. Sygdommen blev  første gang opdaget i Danmark  i 1955. Sygdommen, som er en ondartet fjerkræsygdom, skyldes virus, som angriber høns, kalkuner, og fasaner, der er modtagelige, hvorimod duer, gæs og ænder synes mere modstandsdygtige.Det kan ikke dog ikke udelukkes, at disse arter også kan inficeres.

Smitte: Nogle fuglearter herunder perlehøns, agerhøns, vagtler, og nogle søfuglearter f.eks. skarv har ved tidligere undersøgelser vist sig at kunne indeholde virus.Virus smitter i særlig grad ved kontakt mellem dyrene. Det skyldes at virus udskilles med gødningen samt med spyt fra mundhulen. Smitte gennem luften kan også finde sted, fordi virus kan spredes på indtørrede foderpartikler, indtørret gødning, som hvirvles op i luften. Derfor ser man i reglen stor dødelighed i besætninger, hvor virus er til stede.Virus kan også overføres med æg, fordi angrebne høns kan udskille virus i den akutte sygdomsfase.  Den største risiko for spredning af sygdommen er ved at flytte inficerede dyr til  andre besætninger. Derfor er der lovgivning omkring denne sygdom, således at handel og flytning af dyr ikke er tilladt i et område, hvor sygdommen optræder. Lovgivningen administreres af fødevaredirektoratets veterinærafdelinger.Inkubationstiden kan variere, men ligger sandsynligvis mellem 2-15 dage. Når sygdommen optræder, får dyrene gul-grønlig diarré, og hos voksne dyr ser man kam og hagelapper blive mørkfarvet. Undertiden ser man  vejrtrækningsproblemer, hoste og snappen efter vejret, som samtidig giver anledning til mærkelige lyde. Hos nogle dyr kan optræde tegn på lammelse.Det kan være vanskeligt, på grundlag af symptomer, at afgøre om sygdommen er til stede, fordi der er mange andre sygdomme, som viser sig med lignende sygdomstegn. Derfor er det altid nødvendigt enten at påvise virus eller udtage blodprøver, hvor man påviser antistoffer mod sygdommen.

Hvad kan jeg gøre? Har man mistanke om, at sygdommen er til stede i besætningen, skal man straks rette henvendelse til en dyrlæge. Der findes ikke nogen medicin, som kan helbrede sygdommen.I bekæmpelsen af sygdommen er det fødevaredirektoratet, som bestemmer, hvordan dette skal foregå, herunder nedslagning af sygdomsramte besætninger.

 

Næsehulen                                                                                                     

Betændelse i næsehulen forekommer ret almindeligt hos fugle.Årsagen kan være forkølelse, støv og smitte fra andre fugle. Fuglene nyser, og der kan ses flåd fra næsebor. Flere af fuglene ånder med åbent næb, og i de fleste tilfælde har fuglene nedsat ædelyst. Sygdommen vil i mange tilfælde udvikle sig til andre lidelser som f.eks. lungebetændelse.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man har mistanke om, at en fugl er forkølet eller har betændelse i luftvejene, bør man straks isolere fuglen for at undgå smitte til de øvrige.Det vil være en god idé at tilføre fuglen varme og samtidig tage kontakt til dyrlæge for evt. at få en medicinsk behandling.Betændelsestilstande i næsebor og næsehule, hvor man ser kraftigt udflåd og nysen, sker ofte i forbindelse med, at nye fugle kommer ind i bestanden.I øvrigt er udsigten til helbredelse gode.

 

Opgylpning                                                                                                           

Mange fugleejere beklager sig ofte over, at i øvrigt sunde og livlige fugle kaster op. I mange tilfælde drejer det sig om fugle, som er enlige, og som gylper ufordøjet foder op.Denne uvane betyder som regel ikke noget for fuglens sundhed, fordi fuglen som er alene, tror der er en mage ved siden af den.

Hvad kan jeg gøre? Denne lidelse kan meget let kureres ved at sørge for, at fuglen bliver beskæftiget. Hvis der er et spejl i buret, bør det fjernes. Endvidere kan fuglen stimuleres ved tale med den, og på denne måde "glemmer" den at gylpe op.

 

Orm                                                                                                                             

De mest almindelige orm hos fugle er spoleorm (Ascaridia) og hårorm (Capillaria). Fuglene kan være inficeret med spoleorm, som er det mest almindelige. Undertiden ses infektion med spoleorm og hårorm samtidigt.Det er ikke sikkert ormeinfektion har betydning for fuglene. Har man fugle, som magrer af eller virker utilpasse, kan man tage en gødningsprøve med til dyrlæge for at få prøven undersøgt. Skulle det vise sig, at der forekommer ormeæg i gødningen, kan man behandle fuglene med medicin.

Bændelorm Bændelorm kan ses hos fugle. Optræder bændelorm i stort antal, kan det bevirke, at fuglene får blodig diarré.Har man mistanke om, at fuglene har bændelorm, kan man tage en gødningsprøve med til dyrlægen for at få den undersøgt.Bændelorm kan behandles med medicin.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man har et ormeproblem, vil det være nødvendigt at opretholde høj hygiejne. Det vil sige, man må dagligt rengøre fuglenes bur herunder fjerne gødningspartikler og sammen med dyrlægen sørge for den rigtige behandling.

 

Papegøjesyge                                                                                                      

Papegøjesyge er det samme som ornitose og skyldes infektion med en mikroorganisme af gruppen chlamydia. Disse mikroorganismer er mindre end bakterier, men større end virus. Infektionen var tidligere kendt som papegøjesyge (ornitose), da man mente den kun overførtes fra syge papegøjer.Siden har man dog påvist, at andre bur- og tamfugle f.eks. undulater, duer, høns, kalkuner, fasaner og andre også kan overføre sygdommen. De første symptomer på papegøjesyge hos fugleunger er diarré, mens voksne fugle kan udskille smitstoffet med urin, afføring og sekret fra slimhinderne uden at vise sygdomstegn.Smitstoffet overføres til mennesker med støv fra inficerede fugles fjer.Sygdommen lokaliserer sig for det meste i åndedrætsorganerne, men man kan også se øjenbetændelse, tarmbetændelse og symptomer fra nervesystemet.For at påvise sygdommen kan dyrlægen udtage en blodprøve og få denne analyseret på laboratorium. Herved kan man påvise, om fuglen har papegøjesyge (ornitose).

 

Paramyxovirus                                                                                                 

Paramyxovirus er særdeles smitsom hos fugle. Hvis virus angriber fugle aggresivt kaldes sygdommen også Newcastle Disease. Hos fugle, som smittes med paramyxovirus, kan man se høj dødelighed især blandt yngre fugle. Hos voksne fugle er der variation i sygdomsbilledet. Det mest almindelige er ophørt ædelyst, nedstemthed, undertiden høres snøften, hosten og vejrtrækningsbesvær. I nogle situationer kan også ses diarré. Sygdommen kan ramme nervesystemet, hvor man ser, at fuglene "vælter" og går med bevægelsesforstyrrelser. Undertiden ser man, at nakken er drejet i en retning, og ligeledes ser man ind imellem, at hovedet er bagoverbøjet.Sygdommen er uhelbredelig, og fuglene vil i reglen dø 1-3 dage efter, de er blevet smittet.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man har fugle, som pludselig viser tegn på bevægelsesforstyrrelse, sidder og ryster på hovedet, har en grønlig, vandig diarré, da må man straks rette henvendelse til dyrlæge.Hvis der pludselig optræder dødsfald i en fuglebestand, må man indbringe den/de døde fugle til dyrlæge for at få en diagnose. Ofte vil det være nødvendigt at indsende fuglen/fuglene til laboratorium for at få at vide, om fuglen har paramyxovirus (Newcastle Disease).

 

 

Betændelse                                                                                                           

Betændelse i svælg, luftrør og bronkier.Betændelse i svælg, luftrør eller bronkier kan skyldes kulde, smitte, fremmedlegemer som stråpartikler, avner eller lignende. Endvidere kan betændelse i disse områder skyldes luftrørsorm.Hvis fuglen sidder og ånder med åbent næb, ofte med en pibende eller rallende lyd, stemmen hæs og forstyrret almenbefindende, kan det være tegn på, at fuglen har en betændelsestilstand i svælget, luftrøret eller bronkierne.

Hvad kan jeg gøre? Har man mistanke om, at fuglen er ved at blive syg, bør man isolere den. Herefter skal man tilføre den varme, og hvis tilstanden ikke forbedres ved det, bør man konsultere dyrlæge for at få en medicinsk behandling.Hvis betændelsestilstanden behandles i tide er udsigterne til helbredelse gode.

 

Tarmbetændelse                                                                                           

Tarmbetændelse er en af de hyppigste lidelser hos fugle. De første symptomer på tarmbetændelse er, at der viser sig en vandig, gullig-hvid eller grønligt farvet diarré. I de værste tilfælde kan man se blod i afføringen.Tarmbetændelse kan opstå som følge af, at fuglen har fået tildelt uegnet foder, for meget grønt, surt blødfoder, bratte foderændringer, forgiftninger, forkølelse, træk, smitte og orm.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man opdager en fugl med diarré, bør man straks sætte den i et bur for sig selv. Hvis det er frøædende fugle, som har fået diarré, bør man ikke give den grønt og blødfoder. For at stoppe diarréen kan man forsøge at tildele fuglen valmuefrø, som virker stoppende.Ved insektædende fugle med diarré kan man forsøge at tildele revet æble og appelsin og kogt drikkevand. Hvis man ikke i løbet af et døgns tid får standset diarréen, bør man kontakte dyrlæge.Hvis diarréen er mere voldsom, bør man omgående isolere fuglen og tildele den varme. Man kan evt. tage en afføringsprøve med til dyrlægen for at få undersøgt, om årsagen kunne være orm.Hvis behandling iværksættes i tide, er der gode udsigter til, at fugle med tarmbetændelse kan helbredes.

 

Æggelederbetændelse                                                                                          

Denne lidelse kan skyldes bakterier, som trænger ind gennem kloakken. Lidelsen kan ses hos alle typer fjerkræ. Hos stuefugle konstateres æggelederbetændelse hyppigst hos undulater, hvor imod finker, parakitter og kanariefugle ikke angribes så hyppigt. Betændelsen kan optræde i en akut og kronisk form. Den akutte æggelederbetændelse kommer i reglen så hurtigt, at fuglen dør i løbet af kort tid. Den kroniske æggelederbetændelse udvikler sig mere snigende. Fuglen kan blive mere og mere hævet i kloakområdet, ligesom bugen kan føles mere spændt. Fuglen kan fortsat være livlig, men i mange tilfælde vil den ind imellem sidde i en ejendommelig opret stilling.I forbindelse med æglægning og kraftig bugpressen kan der komme fremfald af æggelederen. Denne kommer til syne i kloakåbningen, som en rød klump. Senere ændres farven over mod det blålige og overfladen ses mere pergamentagtig. Undertiden kan man forledes til at tro, det er et æg uden skal. 

Hvad kan jeg gøre? Har man mistanke om, at fuglen har æggelederbetændelse, så må man kontakte dyrlæge. Medicinsk behandling har i reglen ikke nogen virkning, så derfor er eneste mulighed at forsøge at operere den betændte æggeleder væk. Hvis æggelederfremfald behandles før æggelederen bliver pergamentagtig, så er der gode muligheder for helbredelse. Dyrlægen fjerner først det fremtrængende æg og herefter presser man den lokalbedøvede æggeleder tilbage gennem den udvidede kloak. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man forsøge at operere æggelederfremfaldet væk.  

 

Øjenbetændelse                                                                                                    

Betændelse i øjnene kan opstå som følge af læsioner, slagsmål, fremmedlegemer, vitaminmangel og smitsomme sygdomme. Øjenlågene vil ofte være hævede eller halvt tillukkede. Undertiden kan øjnene være fuldstændig lukkede til, og fuglens almenbefindende er da forstyrret. Fuglen gnider hovedet mod pinden, hvilket forværrer tilstanden.

Hvad kan jeg gøre? Hvis man ser en fugl med øjenbetændelse, bør man straks sætte den i isolation, for at der ikke skal ske spredning af sygdommen til andre fugle. Endvidere bør fuglen ikke være i stærkt lys. Man bør konsultere dyrlæge for at få den rigtige behandling. Mange øjenlidelser vil kunne behandles med et godt resultat.

 
Kaja & Per Petersen | Nordsjælland - Danmark | Tlf.: 49717113 | skille@mail.dk