Voliére & Sygdomme / Den kedelige side / - Dianogstisering udfra "klatter"

Dianogstisering udfra "klatter"


Fugleekskrementer som indikator for forskellige sygdomme.


En præcis kontrol af  fuglenes ekskrementer kan give os en række af muligheder til at identificere  de forskellige sygdomme. Ved opmærksom iagttagelse kan vi allerede ret tidligt opdage mange problemer. Fru Prof. Dr. Alexandra Scope viser os muligheder for identificering ved hjælp af talrige eksempler og fortæller hvordan vi kan ”læse” en fugls ekskrementer.

 For at forstå den mulige årsag til ændringen i fuglens ekskrementer er kendskab til de anatomiske detaljer, specielt fuglenes fordøjelsessystem og urinveje nødvendig. De fleste fuglearter har en kro, det er en sækkeagtig udvidelse af spiserøret, som tjener som lager for foder. Her bliver foderet opfugtet, men der finder ikke nogen fordøjelse sted her. Fuglemaven inddeles i to afdelinger. Først når det optagne foder ned i kirtelmaven, hvor vigtige safter som f.eks. saltsyre og fordøjelses  enzymer tilsættes. Derefter bliver fodergrøden bearbejdet og malet i kråsen. Hertil hjælper små sten,  som fuglen optager i form af grit. Når næringsbestanddelene herefter forlader maven når de den første del af tyndtarmen. Her udmunder kanaler fra bugspytkirtlen (Pankreas). Enzymer herfra er specielt vigtige for fordøjelsen af fedt og stivelse. Fuglens tarmlængde og dermed den tid det tager at passere her er relativ kort. Ikke alle fugle har blindtarme de mangler ved bl.a. parakitter, finker og duer. Tarmen munder ud i kloakken. Her udmunder ligeledes urinrøret og  forplantnings organerne. Heraf følger at fugle ikke adskiller ekskrementerne, i afføring og urin – som hos pattedyrene – men afsætter dem sammen. Det er også vigtigt at lægge mærke til at fugle ikke har en urinblære, og de  derfor udskiller deres urin som urinsyre. Fugleekskrementer består derfor af følgende dele:

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Afføring:

 Brunlig til grønlig, mere eller mindre fast formet streng. Fuglearter som har en  blindtarm (f.eks. hønsefugle) afsætter desuden her henover en speciel, grønlig skummende blindtarms ekskrement.

Urin:

Urinsyrekrystal: En hvidlig til hvidlig-gul masse.

Flydende urindel: Gennemsigtig, farveløs flydende del.
Udseendet, konsistensen og farven såvel som mængden af ekskrementerne er under indflydelse af forskellige omstændigheder. Det gælder også ved sunde fugle, f.eks. forskellige arter, dagslænden, foder og fodermængden, vandmængde, og yngleaktivitet. Ved syge fugle fører det frem for alt til ændringer ved infektioner, parasitter, forgiftninger, lever- og nyresygdomme, sygdomme i bugspytkirtlen, ernæringssygdomme og forandringer. Gennem den daglige rutinemæssige kontrol, kan den opmærksomme fugleholder, på et tidligt tidspunkt opdage ændringer. Det kan være vigtige oplysninger til en tidlig diagnose af mange sygdomme.

 Nogle typiske forandringer og de mulige årsager.


På grund af de to dele som ekskrementerne afsættes på:

1.Forandringer i afføring
2.Forandringer i urinen 

1. Forandringer i afføring:

 Farveændring:

 Ved sunde fugle: Gennem optagelse fra stærkt farvede foderemner som f.eks. blåbær, kirsebær, gulerødder og trækul eller p.g.a ændring af foderet. (F.eks. ændring til piller).
Påfaldende mørk eller rødlig farvet ekskrementer: Ved blodig afføring. Stammer blodet fra den første del af tarmpassagen fordøjes det, og farver det således mørkebrunt. Stammer blodet fra den sidste del af tarmen farves det mere eller mindre rød til rødbrun.

Mulige årsager: beskadigelser p.g.a fremmedlegemer, kraftige infektioner frem for alt med bakterier, i høj grad ved parasitter (f.eks. Coccidiose), forgiftninger (f.eks. tungmetaller).

 Gullig til grønlig: Ved leversygdomme p.g.a. forøgelsen af farvestof fra gallen.  

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Mulige årsager er leverbetændelse p.g.a. bakterier (f.eks. Psittakose – papegøjesyge), virus (f.eks. Pacheco´sche papegøjesyge) eller parasitter. Leverskader f.eks. gennem forgiftning kan føre til lignende farveændringer.
 
Bleg gråbrun og fyldig: Ved svær sygdom i bugspytkirtlen gennem forstyrrelse af fordøjelsen af fedt og stivelse.

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Udflydende ekskrement streng:

Ved sunde Fugle: Ved ændring af foder, eller optagelse af større mængder af blødfoder, eller frugt og grønsager.
Rigtig diaré: Afføringsdelen er ikke formet, samtidig kan der ses luftbobler, det kan lugte slemt. Ofte ses der i sammenhæng med diaréen også farveændring  i intensiv grøn eller gullig.
Mulige årsager: Infektion med bakterier, virus, svampe eller parasitter. 
 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Parasitter eller ufordøjet korn i ekskrementerne:

Parasitter: Kun ved særlig kraftige angreb kan man se orm i ekskrementerne med det blotte øje. I de fleste tilfælde er det imidlertid nødvendigt med en mikroskopisk undersøgelse for at eftervise parasitterne eller deres æg
 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ufordøjet korn: Et alarmtegn for en svær sygdom i kroen, maven eller i tarmen! Fuglen lider af en forstyrrelse i fordøjelsessystemet, æder påfaldende meget hvis den har mulighed for det, men kan ikke optage foderet og taber derfor hurtig i vægt og i kræfter.
Mulige årsager: Det kan dreje sig om Neurogen Mavedilation, en uhelbredelig viral infektionssygdom, der forekommer ved papegøjer. Hos undulater kan en infektion, betegnet som megabakterier, føre til samme symptomer. Nye studier viser, at det hos dem med større sandsynlighed handler om svampe. Men også ved andre sygdomme som mave, tarm, bugspytkirtel  eller parasitter skal det tages med i betragtning.
 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Forandringer i andelen af urin:

Forøgelse af den flydende del i ekskrementerne:

Den hvide urinsyredel kan mangle, afføringsstrengen svømmer som i en sø.
 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ved sunde fugle: Forøget optagelse af vand (Varme), forøget optagelse af frugt, grøntsager eller blødfoder. Ved stres f.eks. ved transport, dyrlægebesøg og udstilling er en større del af det flydende normal, ligeledes i den periode hvor der lægges æg.
Nyresygdomme: Nyrens evne til at koncentrere urinen fører til kraftig væsketab, og dermed til dehydrering. I disse tilfælde kan der også iagttages en hyppigere vandoptagelse.
Mulige årsager: bakteriel infektion af nyren, nyreskader forårsaget af giftstoffer (f.eks. tungmetaller eller svampe-toxine), hormonelle forstyrrelser.
Diabetes: Forskellige former for diabetes f.eks. blodsukkersygdom (Diabetes Mellitus) fører til forøget vandoptagelse og deraf følger forøgelse af den flydende del af ekskrementerne. Denne sygdom er dog sjælden hos fugle.

 Farveændring:


Ligesom under afsnittet om afføring  fører leversygdomme også ofte til en grønlig til gullig farve af urindelen, på grund af forøget gallefarvestof. Blødninger i området af urinvejene fører til rosa- til rødlig farve af urinen. Årsag som nævnt under afføring.

 Der bliver kun afsat urin, afføringsdelen mangler eller er stærkt reduceret:

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ved sunde fugle: Fuglen har i længere tid ikke ædt noget. Årsagen kan være at fuglen ikke er blevet fodret, eller at den ikke har kunnet nå foderet, ved længere transport uden foder, eller om morgenen, når tarmen er helt tom.
Fuglen kan ikke optage foderet: Forandringer i næbbets horndel eller i mundhulen.
Mulige årsager: Tilskadekomst, fremmedlegemer, bakteriebelægninger, svampe eller parasitter (Trichomonaden).
Ingen fødeoptagelse: Forskellige sygdomme kan føre til appetitløshed, ligeledes kan stres eller smerte føre til at fuglen indstiller fødeoptagelsen.
Foderet bliver efter indtagelsen kastet op: Ved sygdomme i kroen, som beskadigelser, betændelse eller infektion.
Mulige årsager: fremmedlegemer, bakterier (f.eks. trichomonaden), bakterier, megabakterier og svampe.
Passageforstyrrelser: Tarmindholdet bliver ikke videretransporteret.
Mulige årsager: Forstoppelse af kroen, mavedilatation (f.eks. neurogen mavedilation), fremmedlegemer eller svulster i tarmen, beskadigelser og forvoksninger, udefra kommende  tarmindsnævringer f.eks. læggenød eller ved svulster i de tilstødende organer.
Forstoppelse: Relativ sjælden ved fugle, i modsætning til pattedyr.   

 
Forøget afsætning af urinsyre:


Ekskrementerne afsættes med en gennemsnitlig stor del af kridtholdig urin, den ”hvide” andel er større.

 Årsag: Gigt – en sygdom der giver anfald ved større mængder af urinsyre, som kan aflejre sig énsidigt på organerne (viszeralgigt) eller bliver afsat gennem nyrene. I fremskredne tilfælde ses ofte lyse og knudrede hævelser på tæerne / fødderne.
 

 Det drejer sig om såkaldte urinsyreansamlinger, såkaldte gigtknuder, og som er meget smertefulde. Årsager hertil er fejlernæring, og nyreskader gennem overståede sygdomme, og medfødte stofskifte forstyrrelser.

 Fordeling af afføring og urin i buret:


Sunde fugle er om dagen for det meste i bevægelse, derfor bliver ekskrementerne afsat i hele buret som fuglen har til rådighed. Hvis dette ikke er tilfældet vil ekskrementerne samle sig i større  mængder på bestemte steder. Det betyder således at fuglen slet ikke, eller kun bevæger sig lidt fra sin plads, og det betyder derfor et sygdomstegn.
 

 Omvendt forholder det sig om natten. Normalt samler ekskrementerne sig under den foretrukne soveplads. Ved uro for fuglen f.eks. på grund af ektoparasiter (Mider, m.v.) sover fuglene ikke roligt, men skifter ofte siddeplads.
 

 Anbefalede undersøgelser til at fastslå diagnosen:


Parasitologisk ekskrementundersøgelse: En frisk ekskrementprøve undersøges under mikroskop for parasitære objekter (encellede og ormeæg). Behandlingen er afhængig for arten af parasitten.
Bakteriologisk undersøgelse: For at kunne fastslå den bakterielle tarminfektion anbefales det at udtage prøver fra kloakken, henholdsvis fra kroen. Undersøgelse af ekskrementprøver, der er opsamlet på bunden, er problematisk, da de nemt kan være forurenet. I samme omgang kan der også undersøges for svampe.
Undersøgelse af psittakose: Papegøjesyge fremkaldes af chlamydier. Det er organismer fra bakterie gruppen, og som kræver særlig undersøgelse for eftervisning. Til undersøgelser udtages ekskrementprøver.
Virus: Eftervisningen af virus ved fugle er i mange tilfælde svært. Ikke ved alle sygdomme er der mulighed for eftervisning. Mange kan eftervises ved hjælp af en blodprøve.
Røntgen: Røntgenoptagelser er ofte til hjælp ved diagnose af mave- og tarmkanalen, men også ved ændringer af nyre og kønsorganer. I mange tilfælde er det nødvendigt med kontrastmidler. I den senere tid er det oftere at der tages ultrascanning i anvendelse.
Blod: Undersøgelse af blodprøver giver yderlig vigtige informationer om årsag og til sværhedsgraden af sygdommen, og muliggør en entydig diagnose af gigt.              

 Konklusion:


Som i de ovenfor nævnte tilfælde, giver en præcis kontrol af fugleekskrementer en række oplysninger, der kan bruges til at stille en diagnose af forskellige sygdomme. Ved opmærksom iagttagelse kan mange problemer allerede opdages i det tidlige stadium, og det har en positiv indflydelse på behandlingen. For at fastslå den præcise årsag, og på grund af de talrige årsager til forandringerne, er et besøg ved dyrlægen uundværlig. Men den præcise beskrivelse af den iagttagede ændring hjælper i alle tilfælde, til at indkredse og fastslå den mulige årsag.

 

Denne artikel er skrevet af: Frau Prof.  Dr. med. vet. Alexandra Scope, Veterinärmedizinische Universität Wien, Klinik für Geflügel, Ziervögel, Reptilien und Fische, Veterinärplatz 1, 1210 Wien.
Den har tidligere været bragt i Die Gefiederte Welt, Blad nr. 6 årgang 2001.
Kaja & Per Petersen | Nordsjælland - Danmark | Tlf.: 49717113 | skille@mail.dk