Fugle / Brevduer
Duehøg
Brevduens Fjender:
 
Duehøgen:
 
  Duehøgen ligner meget den nært beslægtede spurvehøg, men er betydeligt større. Faktisk er duehøgen den største høg i vores del af verden. Især hunnen, som kan være op til 20 % større end hannen.
  I Danmark består duehøgens føde især af duer, kragefugle og andre mellemstore fugle. Den fanger primært sit bytte ved at overrumple det - ved at flyve i høj fart og udnytte det naturlige dække. Ligesom spurvehøgen jager duehøgen fortrinsvis i eller nær skov, men i trækperioderne og om vinteren ses duehøgen oftere jage i det åbne land. Hannen af duehøg tager især bytte, der størrelsesmæssigt ligger mellem solsort og due, hvorimod hunnen tager noget større bytte, nemlig fugle i duestørrelse og større byttedyr.
  
Spurvehøgen:
 
  Spurvehøgen er en lille rovfugl med lang hale og afrundede vinger. Hunnen har brunlig overside og en tværstribet grå og hvid underside; hannens overside er blågrå, og undersiden er tværstribet hvid og rustrød. Hunnen kan være næsten dobbelt så stor som hannen og kan forveksles med duehøgehannen. Spurvehøgen har dog hurtigere vingeslag, tyndere ben og mangler duehøgens afrundede halehjørner.
  På grund af den betydelige størrelsesforskel tager han og hun forskelligt bytte. Hannen tager småfugle op til solsortestørrelse, mens hunnen kan tage bytte op til duestørrelse. Om sommeren tages mange nyudfløjne fugleunger, som er et nemt bytte. Jagten foregår gerne fra et skjul i et træ og sker altid som overraskelsesangreb, hvor høgen forsøger at komme tættest muligt på byttet, inden den opdages.
 
 
 
VandreFalken:
   
   Vandrefalken er en af dyreverdenens mest fascinerende skabninger og et af verdens hurtigste dyr. Den er en fantastisk luftakrobat og er i stand til at nå hastigheder på op mod 390 km i timen, når den styrtdykker efter sit bytte fra stor højde.
 De typiske ynglepladser i Danmark har været på klinter og klippekyster, som f.eks. Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm. Men i ældre tid kendes også vandrefalke, der har ynglet i reder i træer her i landet. Som et ret nyt fænomen har man i bl.a. Holland og Tyskland registreret vandrefalkepar med reder på jorden på små ubeboede holme i Vadehavet.
  Antallet af overvintrende vandrefalke i Danmark har ligeledes været stigende, og aktuelt opholder der sig formodentlig i størrelsesordenen 30-40 individer i landet i vinterhalvåret. De ses især på kystnære lokaliteter med mange overvintrende vandfugle, hvor Vadehavet er helt i særklasse med 10-20 overvintrende falke.
 Vandrefalkens føde udgøres overvejende af mellemstore fugle, som bliver torpederet i luften af den styrtdykkende falk. Det drejer sig ofte om byttedyr som duer, vadefugle, mindre ænder, kragefugle og drosler. Hunnen, der er størst, er i stand til at tage bytte på helt op til 1 kg.
 
U-rutineret jæger:
 
  Hvert år den 1. september starter jagtsæsonen på Ringduer i Danmark og varer ved ind til den 31. januar.
 Ifølge "Den danske Vildtudbyttestatistik" ligger udbyttet på ikke mindre end ca. 331.000 duer. Det er naturligvis et krav, at man har et gyldigt jagttegn, som skal kunne forevises mod forlangende.
  For alle brevdueejere betyder det i den kommende tid en øget riskiko for vore Brevduer - om man vil det eller ikke. Det er en stafbar handling, at skyde en Brevdue - ingen tvivl om det. Men bevisbyrden er naturligvis vanskelig - med mindre man pågriber en jæger med sit bytte.
  Det er blevet særdeles populært at gå på duejagt både herhjemme og i udlandet. Ligesom antallet af "Danske hobby-jægere" gennem de seneste ti år er steget kraftigt. Det betyder også, at der er kommet mange nye og knap så rutinerede jægere til, hvilket utvivlsomt betyder en øget risiko for Brevduerne.
  Det er relativt let, at se forskel på en Ringdue og en Brevdue når de kommer flyvende enkltvis eller i flok. Men vi har oplevet på egen krop, at selv en meget øvet jæger, har taget fejl.
  Derfor giv agt og være opmærksom på hvor og hvornår du lukker dine Brevduer ud i Jagtsæsonen.
  Duejagt foregår normalt bedst i de første timer efter solopgang eller sidst på eftermiddagen ved drikke- eller fourageringsstedet. Det kan f.eks. være ærtemarker, skårlagte rapsmarker eller hvede- og rugmarker, der er gået i leje. Det er en fordel, hvis der er sol og stærk blæst.
  Man må skyde 50 meter fra beboet hus. Der må ikke falde hagl på anden mands grund. Et jagtområde skal være på mindst 1 hektar. Man må ikke samle vildt, eller forfølge anskudt vildt på områder, hvor man ikke har jagtret, bortset fra tilgrænsende offentlig vej eller sti til egen jagtgrund.
  Sikkerhedafstanden er som en tommelfingerregel, et hagls diameter i mm x 100 meter. Til duejagt bruges for det meste hagl nr. 5 (dansk) som er 3 mm. Det vil sige at sikkerhedsafstanden, hvor ingen kan komme noget til, er 300 meter.
 
 
 
 
 
 

Brevduer

Brevduesporten er en sport hvor alle kan få en "fjér" på 

Brevduesporten er for alle!

  Det tager et stykke tid at opbygge en bestand af brevduer, som er stand til at være med på alle kapflyvninger med gode resultater. Der skal hele tiden ydes en indsats for at være med i konkurrencerne og opnå gode resultater.
  En rigtig god mulighed for at anskaffe sig de første brevduer, er at henvende sig til den nærmeste brevdueforening og høre om mulighederne for opstarts hjælp.
  Et godt tidspunkt for en sådan henvendelse er umiddelbart efter kapflyvningssæsonen ultimo august eller i starten af september. Her har de fleste brevduefolk ladet kapflyverne opfostre et hold unger, såkaldte senunger. Disse unger kan oftest erhverves for en fornuftigt pris, måske endda gratis. Disse unger kan blive et godt udgangspunkt for starten på et godt hold duer.
 
Hvordan finder Brevduen hjem ???
 
  Præcis hvordan Brevduen finder vej, har man trods langvarig forskning endnu ikke fundet ud af. Man ved dog, at fuglene kan navigere efter Solen og stjernerne, at de for nogle arters vedkommende kan opfatte Jordens magnetfelt – duer har små korn af det magnetiske mineral magnetit i hjernen – at de kan huske landjordens udseende, og at de i en vis udstrækning endda kan lytte og lugte sig frem. Men selv om brevduer kan finde vej over meget store afstande, kan de kun finde ét sted hen, nemlig hjem til dueslaget. Når man i gamle dage skulle sende breve til flere forskellige steder ved hjælp af duer, måtte man derfor have duer med sig fra hvert enkelt sted. Når man vil træne en brevdue, er det vigtigt, at fuglen ikke kommer ud at flyve i den første tid. På den måde lærer den at registrere det pågældende sted som “hjemme”. Man ved ikke, præcis hvad der sker, men muligvis lærer duen, hvordan Jordens magnetfelt føles på stedet. Siden tager man den ud på gradvist længere flyveture. Først i den umiddelbare omegn og senere flere hundrede eller endda tusinde km væk.
 
En Brevdues kendetegn
 
  En brevdue, vil altid kunne kendes på dens ring og nummer, som sidder på duens højre ben, den kan have farve efter hvilket år den er født og ringet. Ringen på venstre ben kan være en såkaldt chipring, som registrere brevduens hjemkomst til Dueslaget
  Finder man en Brevdue og kan aflæse ringens nummer. så kan man kontakte Danske Brevdueforeninger via tlf. 48284244, eller på deres hjemmeside www.brevduen.dk under vildfaren due, skrive ringens data, hvor duen er og i hvilken tilstand, så tager de kontakt til Brevdueejeren
 Ringens data; DAN 205-15-4553. Det første er nationalitet, hvilket land duen kommer fra, det næste tal er foreningsnummeret som fortæller hvor foreningen ligger. i midten er årstallet for duens fødselsår og det sidste nummer er duenummeret som kun den due har, ringens data er Duens "personnummerbevis"
 
Brevduens oprindelse
 
  Brevduen tilhører racen af tamduer (Columba livia domesticus), der har sin oprindelse i klippeduen (Columba livia). Brevduen har som følge af intensivt og målrettet avlsarbejde udviklet en ekstrem orienteringsevne og udholdenhed samt en lige så stærk drift til altid at vende tilbage til sin mage og redeplads.
  brevduer, med gode flyveegenskaber og evne til orientering. Sådanne findes i fx tumlerracer, carrier og smerlere, men grundlaget for den moderne brevdue er tre belgiske typer fra henholdsvis Liége, Bruxelles og Antwerpen. Udvælgelsen af avlsdyr sker i første række efter flyveegenskaber, mens det ydre spiller en mindre rolle; dog er der inden for de samme racer fremavlet udstillingsbrevduer
  Brevduen har gennem historien været benyttet som budbringer, og kan medføre meddelelser på let papir eller lignende over lange afstande i en specialbeholder, der enten er fastgjort til brevduens ben eller bæres i en sele som en lille rygsæk.
  Mest kendt er brevduen dog i kapflyvningssammenhænge, hvor den kan tilbagelægge flyvestrækninger på op til typisk 1.200 kilometer – længere kapflyvninger forekommer, og den kan flyve med en gennemsnitshastighed på mellem 60 og 80 km/t alt efter vejrforholdene. Ved gunstige vejrforhold er der målt hastigheder på op mod 120 km/t.
  Duepar: Medmindre de tvinges til at adskilles, bliver duepar normalt sammen hele livet. Duerne lever især sammen som par i parringssæsonen, men har ellers en tendens til altid at leve i flokke med op til 500 andre duer (afhængigt af hvor meget føde der er tilgængeligt)
  Parring: Duer parrer sig, når der er tilstrækkelig føde til at understøtte udviklingen af et æg. I byer kan dette ske i løbet af hele året. Det maksimale antal æglægninger pr. år er 6
  Duemælk: Duer kan – ligesom f.eks. flamingoer og pingviner – producere et mælkeagtigt sekret, der meget passende kaldes ’duemælk’. Både han- og hunduer kan producere duemælk og selve produktionen foregår i ’kroen’, som er en slags udposning på spiserøret. Duerne giver duemælken til deres unger ved regurgitation (en form for opgylpning). Ernæringsmæssigt har duemælk ikke meget tilfælles med pattedyrenes modermælk, men dueungerne lever af det den første uges tid af deres liv
  Intelligens: Duer er meget intelligente i forhold til mange andre fugle og dyr. De er blandt nogle af de eneste, der består den såkaldte ’spejltest’, hvor man tester dyrs evne til at genkende sig selv i et spejl
  Dueæg: Dueæg har været konsumeret af mennesket så længe vi har eksisteret. Især i Kina har dueæg igennem tiden haft mange gastronomiske anvendelser.
 
De vigtigste perioder på brevdueslaget.

Et typisk brevdueår er opdelt i en række vigtige perioder, der hver sætter deres præg på arbejdet med brevduerne.

Perioderne overlapper hinanden - ofte afhængig af den enkelte brevdue m/k'ers temperament.

AVLSSÆSONEN

Avlssæsonen indleder brevdueåret. Dette er et spændende tidspunkt hvor næste generation af slagets kapflyvere bliver grundlagt.

Selve tidspunktet for at parrer duer sammen svinger fra brevdue m/k til brevdue m/k.

Nogle starter avlssæsonen allerede i slutningen af november mens andre først starter i marts måned. Parrer man duerne tidligt kaldes ungerne vinterunger og ungerne fra februar-marts kaldes forårsunger.

10-12 dage efter parringen ligger det første æg normalt i reden og 2 dage senere er det næste lagt. Herefter ruger duerne i 18 dage. Her udklækkes ungerne som er helt nøgne og blinde. De er 100% afhængige af forældrene. Den første uge mades de med duemælk - et næringsrigt stof, der udskilles fra brevduernes slimhinder i kroen. Herefter bliver ungerne madet med korn og efter blot 25 dage er de klar til at forlade reden.

KAPFLYVNINGSSÆSONEN

Brevduerne løslades et sted mellem 150 og 1100 km fra hjemmet.

De finder hurtigt retningen hjem - ikke blot til Danmark, men hjem til slaget i haven.

De danske Brevdueforeninger har sørget optimal transport og forplejning til løsladelsesstedet i de specialbyggede transportbiler som DdB råder over.

Fra midt i maj til sidst i august afvikles kapflyvningerne med brevduerne. De afvikles normalt om lørdagen, såfremt vejret tillader det.

DdB's løsladere arbejder tæt sammen med metrologerne, således at de enkelte flyvninger kan forløbe så optimalt som muligt.

En brevdue sluppet i Basel (800 km) kl. 5 om morgenen, vil med normal flyvehastighed være i stand til lande på sit hjemlige brevdueslag mellem kl. 17 og 18 samme dag.

For at dette kan lade sig gøre kræver god forberedelse.

Man kan sammenligne en brevdue med en top idrætsudøver. Det kræver den rette træning, den rette kost og den rette mentale forberedelse at opnå topresultater. Brevduerne får den rette træning der skærper hjemfindingsinstinktet, det rette foder optimeret til flyvedistancen, de nødvendige mineraler og vitaminer og sidst men ikke mindst rent friskt drikkevand.

I Danmark udregnes flyvehastigheden efter meter pr. minut systemet. Denne hastighed danner grundlaget for udregning af flyvepoint.

Meter pr. minut udregningen sker ved at afstanden fra slipstedet til det enkelte brevdueslag, divideres med flyvetiden fra løsladelse til hjemkomsttidpunktet.

Ud fra den udregnede hastighed i meter pr. minut udregnes herefter point, som tæller til de forskellige mesterskaber.

Point udregnes således at områdevinderen f.eks sektionsvinderen tildeles 1000 point. For resten af resultaterne udregnes point som aktuel hastighed gange 1000 divideret med vinderduens hastighed.

I Danmark offentliggøres 20% af de deltagende duer i resultatlisten.

FÆLDEPERIODEN

Fældning hos brevduer er udskiftning af gamle fjer med nye og intensiveres om efteråret, således at duerne kan holde varmen i vinterens kolde måneder og være klar til næste års avls- og kapflyvningssæson.

Fældeperioden, fra midt i august til først i november, er i brevdue kredse et synonym for den periode, (den store fældning) hvor brevduerne fælder mest, idet brevduerne fælder hele året.

Fældning af slagfjer, en dues ti yderste fjer i hver vinge, hvoraf de 4 – 5 yderste udgør ”propellen”, skiftes enkeltvis indefra og starter i maj/juni måned og varer til alle 10 slagfjer i hver vinge er skiftet i nogle tilfælde til januar/februar året efter.

Fældning af dunfjer foregår over hele året og er en vigtig indikator for duernes
sundhed. Stopper fældningen af dunfjer i en længere periode (en måned) er der noget galt, stopper fældningen af slagfjer efter den ”store” fældning, er der også noget galt, hvorfor man i begge tilfælder bør kontakte en mere erfaren brevdue m/k og/eller DdB`s dyrlæge.

Fældeperioden (den store fældning) er den vigtigste periode for den enkelte brevdue m/k, det er her den kommende sæsons resultater grundlægges, både hvad angår udstillings-, avls- og kapflyvningsresultater.

Så fældeperioden er ikke en hvile periode for brevdue m/k, men en periode hvor man skal sørge for, at duerne har hvad de behøver af rigtigt foder, vitaminer og mineraler, for at komme så let og godt over perioden som muligt.

VINTERSÆSONEN

I brevduesporten er vintersæsonen fra den store fældning er overstået i november og til duerne skal parres i februar/marts måned.

Dog er der de brevdue entusiaster som driver vinteravl. De har parret duerne i slutningen af november eller starten af december.

Disse brevdue m(k'ere har så travlt med pasningen af duerne i december/januar måned.

 
Kaja & Per Petersen | Nordsjælland - Danmark | Tlf.: 49717113 | skille@mail.dk